Oplysninger om lejligheden i Sydfrankrig
Inden du kontakter os via e-mail eller på telefon med spørgsmål til lejen, så undersøg først om ikke du kan finde svaret på dit spørgsmål nedenfor hvor vi har samlet mange oplysninger om lejligheden i Sydfrankrig samt medtaget de mest hygge spørgsmål fra vores gæster (FAQ).
I perioden 1. april – 1. november er vand- og elforbrug inkluderet i lejen. Ved leje udenfor denne periode afregnes elektricitet efter forbrug.
Det er ikke tilladt at oplade el-biler fra lejlighedens elinstallation med mindre at der foreligger en skriftlig aftale herom med udlejer.
Betaling af leje sker med betalingskort direkte fra vores hjemmeside her.
Brug af betalingskort er ikke kun hurtigt og smidigt men sikrer samtidig en sikker overførsel da alle dine persondata og kort oplysninger bliver krypteret takket være det lovpligtige SSL-certifikat. Du kan bruge følgende betalingskort via vores hjemmeside:
På siden om lejligheden kan du se hvad der forefindes af køkkenservice, hårde hvidevarer, havestole og meget mere.
Vi kan i dag tilbyde alle vores gæster leje af både sengetøj og håndklæder. Du bestiller det samtidig med din bookning, eller senest 2 uger før dit ophold.
Husdyr må kun medbringes efter skriftlig aftale inden ankomst.
Lejligheden byder på gratis trådløst WiFi internet, så du til enhver tid kan checke nyheder, følge med på sociale medier, skrive e-mails og meget mere.
I informationsfolderen, som ligger i lejligheden, kan du se hvordan du får adgang til internettet.
Igennem de sidste par år har stadig flere gæster efterspurgt slut-rengøring, hvilket vi nu tilbyder som en obligatorisk service. Du behøver blot at aflevere lejligheden i ryddet stand, hvorefter vi sørger for støvsugning, gulvvask, afstøvning mv.
Hold ferie i Sainte Maxime – indtil sidste minut!
Afbestillingsregler:
- Afbestilling op til 20 uger før ankomst kan ske uden beregning.
- Ved afbestilling mellem 19 til 7 uger før ankomst betales 25% af det samlede lejebeløb.
- Mindre end 7 uger før ankomst betales 100% af det samlede lejebeløb.
- Kontakt os snarest såfremt I ønsker en ombookning.
Hvis vi eller du selv kan sætte anden lejer ind for samme periode, betales kun en eventuel pris difference
Overvej eventuelt at tegne en afbestillings-forsikring via Europæiske, så er du forsikret såfremt du ikke kommer af sted eller må afbryde opholdet på grund af akut sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.
“Afbestilling Feriehuslejer” tilbydes til 6 procent af lejens pris og skal købes senest samtidig med, at depositum for ferielejligheden, der skal være omfattet af forsikringen, betales. Dette skyldes, at forsikringen blandt andet dækker dig i perioden op til opholdet.
Læs mere om forsikringen via dette link: Læs mere…
Lige udenfor lejligheden er der en privat p-plads til ca. 8 biler. Skulle pladserne være optaget, er der en stor P-plads 30 meter længere ned ad vejen, jf. de med gult markerede områder på billedet nedenfor.
Denne P-plads er markeret med “Privat parkering, Residence Thalassa” og tilhører lejlighedskomplekset.
Til lejlighedskomplekset hører skøn privat og aflåst pool med bassin til de mindste. Poolen har åbent i perioden fra Påske til 1. oktober i tidsrummet 08:30 – 20:00.
Adgang til poolen fås ved brug af nøgle-eyebottom, som blot holdes op til låsen hvorefter døren åbnes.
Det er ganske enkelt at booke vores dejlige ferielejlighed. Følg blot følgende trin:
1. Se ledige uger og priser på vores booking-side
2. Indtast dine kontaktdata samt bestilling på leje af sengetøj, håndklæder. Bemærk at slut-rengøring er obligatorisk
3. Via mail får du straks (indenfor 12 timer) bekræftelse på din bookning samt oplysning om hvordan du betaler.
4. Din reservation er gældende så snart din indbetaling af á conto på 25% af den samlede leje er registreret på vores bankkonto.
5. Senest 7 uger inden opholdet indbetales de resterende 75% af den samlede lejepris, incl. depositum på EUR 100,00 for nøgler og inventar.
Depositum refunderes når nøglen er modtaget retur, hvilket er senest 2 uger efter opholdets slut.
Lejen er bindende, men hvis du ønsker kan du via Europæiske tegne en billig afbestillingsforsikring her.
Skiftedag er almindeligvis lørdag. Lejerne skal have forladt lejligheden på afrejsedagen senest kl. 10:00 af hensyn til klargøring til nye lejere.
Nye lejere har adgang til lejligheden fra kl. 14:00.
Ovenstående kan kun ændres mod forudgående skriftlig aftale.