Vi havde fornøjelsen af at benytte lejligheden i uge 35 og 36 i år. Den ligger i et meget smukt område i stille og rolige oMrmgivelser, og man er omgivet af venlige mennesker. Vejret kan man ikke klage over, og det er vidunderligt med en dejlig stor altan, hvor vi tilbragte mange af vores timer, mens vi nød den fantastiske udsigt både om dagen og om aftenen. Der er kort til den dejlige strand med fint sand og klart vand, og der er god plads på stranden.

Sainte Maxime er en dejlig by med et stort udvalg af små restauranter og mange små forretninger, og man må ikke gå glip af det ugentlige marked i byens gader om torsdagen med alle de skønne råvarer. Overalt, hvor man kommer, mødes man af venlige, tålmodige (vi kan ikke fransk! ) og utrolig høflige franskmænd (og kvinder).

Deres gode trafikkultur i byen er værd at lægge mærke til – ikke lige, som man møder andre steder. Sainte Maxime ligger i et smørhul hvad angår mange muligheder for udflugter både med båd fra havnen og i bil.