Gorges du VerdonVi kendte ikke området, og vi blev glædelig overrasket. Lejligheden har en fantastisk beliggenhed tæt på en dejlig strand og gåafstand til Sainte Maxime, en rigtig hyggelig by med en god stemning.
Vi så hver dag frem til at starte og slutte dagen på altanen med den dejligste udsigt og med et smukt og velplejet område med palmer og mimosetræer. Gorges de Verdon var en stor naturoplevelse med dybe slugter og det smukke område ved Lac de Ste-Croix.
Vi glæder os rigtig meget til at vende tilbage og opleve resten af området med de mange små byer. Tak for denne gang.