Vi har haft en fantastisk ferie … Sainte Maxime er jo en helt fantastisk by og vejret var der bestemt ikke noget at klage over. Afstanden til stranden er perfekt og lejligheden ligger centralt og alligevel i tilpas afstand til den meget trafikerede vej, så man slet ikke hører trafikstøjen. Udsigten fra terrassen er jo perfekt og man kan sidde længe bare og kigge ud over vandet og nyde synet af bådene.
Poolen følte vi nogle gange bare var vores – der var ikke mange, der benyttede den og det er lidt ærgerligt for den er rigtig lækker. 1000 tak for “lån” af lejligheden – vi kan bestemt kun anbefale den til andre.