1-dags turer2017-02-25T17:34:56+00:00
Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Centralt beliggende for et utal af dagsture

Nedenfor har vi vist et udvalg af gode endagsture, hvor nummeret på kortet refererer til teksten under kortet.

Toggle Directions

Sainte Maxime – porten til St. Tropez bugten

Lige overfor den kendte middelhavsby Saint Tropez ligger Sainte Maxime smukt omkranset af bjerge. Området byder på det bedste vejr i Frankrig hvilket gør byen til det oplagte feriested:

  • Næsten evig sol – mere end 300 solskinsdage om året
  • Gennemsnitlig sommertemperatur på 27 grader
  • Vintertemperaturer mellem 12 og 19 grader
  • Vandtemperaturer mellem 20 og 27 grader

Sainte Maxime har en perfekt beliggenhed og er den perfekte base for ture i hele Cote d´Azur samt Provence. Besøg Sainte Maxime – byen du forelsker dig i.

Hyggelig provencalsk bymiljø

Aftenstemning i Sainte MaximeByen er kendt som den gamle by. Når du går en tur igennem de hyggelige gågader vil du hurtigt opdage de flotte facader, smukt renoveret i gammel stil, de skyggefulde torve, de provencalske markeder, den gamle kirke fra det 18 århundrede og naturligvis et væld af spændende restauranter for enhver smag.

0m aftenen i sommermånederne skifter byen til en sydende Middelhavsby; Oplev den charmerende middelhavsstemning samt eksotiske markeder, hvor du man kan købe alt lige fra krydderier, smykker, tøj og kunst. Stemningen er helt fantastisk, ikke mindst takket være det smukke lys, den rolige atmosfære samt de lune temperaturer. Og naturligvis er der også restauranter til enhver smag.

En gåtur langs byens flotte kyststrækninger kan også anbefales. Gå f.eks. fra vores lejlighed langs La Croisette ind til centrum og nyd den fantastiske udsigt over St. Tropez bugten og St. Tropez by, som ikke mindst om aftenen er et fantastisk syn.

Aktiviteter året rundt

Stole i Sainte MaximeSainte Maxime byder på hele 5 flotte strande med gyldent sand og azur-blåt hav. Plage de la Croisette ligger kun 150 meter fra vores lejlighed, er overvåget samt har bruser med fersk vand.

I centrum finder du den store marina med plads til 766 lystbåde. Fra havnen kan du tage turbåden til f.eks St. Tropez eller andre spændende turmål.

Herudover byder Sainte Maxime på et væld af aktiviteter, herunder 18- hullers golfbane, tennis, petanque, leje af cykler, jetski, både og meget mere. Du kan finde flere forslag til aktiviteter i informationsmappen i lejligheden eller besøge turistkontoret i havneområdet.

J´aime Sainte-Maxime!

Port Grimaud – det franske Venedig.

Port GrimaudI 1962 købte den franske arkitekt François Spoerry et landområde udfor floden Giscle´s udmundning i middelhavet med det formål at forvandle det sumpede område til et “Provençal” Venice. Et fantastisk system af kanaler og øer blev anlagt, hvor hoved ideen var at hver husejer skulle have mulighed for at have lystyachten liggende lige udenfor deres hus.

2.500 huse blev bygget og alle er forskellige fra hinanden! Mr Spoerry ønskede at husene med tiden skulle ældes ligesom en traditionel fiskerby.

Husene er malet i en mængde forskellige farver og alle vinduer og tage adskiller sig fra hinanden.

De fleste indbyggere i Port Grimaud kommer fra det nordlige Europa, hvorfor der er mest liv i området i sommerhalvåret. Biler er kun tilladte for vareleverancer, besøgende må parkere i de store offentlige parkeringsarealer.

Port Grimaud kanalerEt stort netværk af broer forbinder alle de mange øer og gør en gåtur i Port Grimaud til en skøn oplevelse. For dem som hellere vil se byen fra vandsiden, er der hyppige afgange med vandtaxier. Byen har to store torve fyldt med butikker, restauranter og ugentlige markeder. I byen findes også alle de traditionelle butikker såsom frisører, postkontor, bådforhandlere og et helt katedral!

Om sommeren er de mange barer og restauranter ved vandsiden meget populære, hvor både de lokale og turister mødes. En god ide er at bestille bord i god tid for at sikre sig en plads på sin favorit-restaurant.

St. Tropez – berømthedernes legeplads

St. TropezSt. Tropez er vel nok Frankrigs mest celebre by, hvor nogle lufter deres kendthed og andre deres millionærstatus. Byen har siden middelalderen været en fiskerby, men er i dag kendt for stedet hvor “man” vil ses; rigdommen er ubeskrivelig, og den ene lystyacht er større end den anden.

Oplev byens hyggelige centrum med de smalle gader, de fasionable modebutikker og de lækre restauranter.

Gorges du Verdon – det franske Grand Canyon

Gorges du VerdonGorges du Verdon, eller på dansk Verdons kløfter ligger ca. 160 km fra vores lejlighed, og her venter der dig en helt uforglemmelig oplevelse.

Området kaldes i folkemunde også “Little Grand Canyon” idet kløfterne regnes for en af Europas fornemste naturoplevelser.
Området strækker sig over et ca. 35 km. bredt område og er et oplagt mål for en dagstur. Da ruten rundt om hele kløften er ca. 100 km kan vi anbefale at dele turen op over 2 dage, og så udforske en bredside pr. dag.

Området byder på utallige små byer, nogle så små at vejen igennem byen er ensrettet og styret af lysfyr. I flere byer er der mange gode muligheder for at spise en dejlig frokost, f.eks. i byen Les Salles-Sur-Verdon, hvor du samtidig kan nyde udsigten over søen Lac de Ste-Croix. Medbringer du selv frokosten, kan du med fordel nyde den på det store areal ved søen, hvor der også findes toiletter.

Rigtig god tur!

Marseilles – den kulturelle smeltedigel

Marseille

Fyrstendømmet Monarco

Monarco

Pond du Gard – En uforglemmelig oplevelse

Pond du GardPont du Gard blev bygget af romerne formodentlig omkring 18. f.Kr.
Den er en kombineret akvædukt og bro og ligger ikke langt fra Remoulins i departementet Gard, tæt på Avignon.
Broen, som er opkaldt efter floden Gard ses i øvrigt også på 5- Euro sedlerne. Broen var en del af en 50 km lang akvædukt som blev forsynet med vand fra en kilde tæt på Uzés til brug i den romerske by Nemausus, bedre kendt i dag som byen Nimes.

Dagligt blev der transporteret ca. 20.000 m3 vand, men det mest fantastiske er at der over denne strækning er et fald på ca. 17 meter, modsvarene ca 0,34 100-dele. De op til 6 tons tunge kvadre af gyldne sandsten fra det nærliggende stenbrud i Vers er anvendt til byggeriet og holdes sammen uden brug af mørtel, men i stedet af jernklamper.
Det antages at byggeriet blev ledet af Marcus Vipsanius Agrippa og i dag optaget på UNESCO´s Verdensarvliste.

En spændende tur for alle sanser

Pont du Gard er ikke kun oplevelsen af det mest besøgte gamle monument i Frankrig, det er også en sanseoplevelse af format.
Hvert år begiver mere end 1 million mennesker sig til stedet for at opleve den helt specielle atmosfære som er i området. Efter lange gåture i området, kan turen sluttes af i det meget store og helt fantastiske museum, som ligger på ved mod P-arealet.
Prisen for at komme ind er 18 Eur (2012) og dækker 1 personbil med max 5 passager. Men herefter er entreen till museet også gratis – og absolut et besøg værd.

Det tager ca. 2 timer og 40 minutter at køre fra lejligheden til Pont du Gard, men hvorfor ikke også benytte muligheden at besøge den historisk gamle by Avignon, kun 24 km. derfra. Men dette er en helt anden histore – som følger.

Sydfrankrig tilbyder et væld af golfbaner!

Sydfrankrig er et Mekka for dig som spiller golf, ja faktisk er det muligt at vælge en ny bane hver dag i ferien.  Nedenfor finder du de mest eftertragtede baner.

Biot – Biot Golf Club

18 huller, 4511m, par 67
Rimelig kort bane – rustik opsætning med udsigt over landsbyen Biot og det omkringliggende landskab. Ideel for begyndere.

Cannes Mougins – Golf de Cannes Mougins

18 huller, 6312m, par 72
Engelsk inspireret bane med vandforhindringer, skove og åbne fairways. Udmærkede greens, fair men udfordrende.

Châteneuf-de-Grasse –  Golf de La Grande Bastide

18 huller, 6679m, par 72 Interessant bane med store bunkers, brede fairways og 7 søer. Kan også anbefales til begyndere.

Endréol – St. Endréol

Golf 18 huller, 6219 m, par 72 Banen er anlagt i fyrreskov med god udnyttelse af landskabets former og den snoede flod. Udfordrende, men fair.

Grasse –  Grasse Country Club, Le Claux Amic

18 huller, 6021m, par 72 Teknisk krævende golfbane i kuperet terræn, beliggende i bjergene over Grasse og med en storslået udsigt. Et tidligere jagtdomæne, hvor en del af banen går gennem skov.

Isola 2000 – Golf d’Isola 2000

18 huller, par 67 Europas højest beliggende goflbane. Teknisk krævende pga. bjergterrænnet.

La Martre- Chateau de Taulane

18 huller, 6300m Med en rolig beliggenhed i bjergene over Cabris, har banen perfekte forhold for det varme klima. Har jacuzzi, sauna, indendørs swimmingpool samt egen heliport.

Mandelieu – Cannes-Mandelieu Old Course

18 + 9 huller, 5676m, par 71 En skyggefuld bane, som nås ved hjælp af en lille færge.

Mandelieu – Cannes Mandelieu Riviera

18 huller, 5736m, par 72 En international bane beliggende mellem fire søer, i et 65 hektar naturområde med mimoser og fyrretræer.

Monte Carlo –  Monte Carlo Golf Club

18 huller, 5679m, par 71 En fantastisk placering i 900 meters højde sikrer Monte Carlo Golf Club en enestående udsigt over Middelhavet. Meget teknisk bane.

Mougins – Royal Mougin Golf Club

18 huller, 6004m, par 71 En eksklusiv privat klub, hjemsted for Cannes Open. En bane med udfordring for ethvert niveau, smukt beliggende med søer, vandfald og rislende bække.

Opio –  Opio-Valbonne Golf Club

18 huller, 5782m, par 73 En mindre bane, hvor de forreste 9 huller kræver stor præcision, og de 9 bageste kræver lange lige tee-skud.

Plan de Grasse – Club de Saint Donat

18 huller, 6031m, par 71 En kompakt golfbane med 3 øvelses-greens, en stor pro-shop og restauranten ”La Closerie”.

Saint-Raphaël –  Golf Club de Valescure

18 huller, 5061m, par 68. Hjemsted for Riviera Open, og den ældste bane i Var distriktet. Bygget i engelsk stil med relativt korte huller.

Saint-Raphaël – Golf International de l’Estérel

18 huller, 5921m, par 71 Beliggende i skov kun 3 km fra stranden.

Sainte Maxime – Golf Club de Sainte Maxime

18 huller, 6155m, par 71 Beliggende smukt på en skråning, mellem korkeg og vild lyng, og med en fantastisk udsigt over St. Tropez bugten.

Sainte Maxime – The Mark Wallace golf academy

18 huller, 6155m, par 71 Lær at spille Golf i ferien på de flotte baner i Golf Club de Sainte Maxime.

St. Philippe – St. Philippe Golf & Academy

9 huller, par 34 Mange træer, et øjebliks uopmærksomhed og man mister nemt en bold eller to.

Terre Blanche – Domaine de Terre Blanche

18 huller, 5939m og 6433m, par 72 Nyt spændende domæne med 2 18-huls baner, begge par 72.

Victoria – Victoria Golf Club

9 huller, 2334m, par 34 Banen beskyttes af flere bunkers og vandhuller, specielt ved hul 1 og 8. Den kræver at man spiller præcist og lige over de mange mindre klø.

Vievola – Golf Country Club de Vievola

9 huller, 2008m, par 32 På grænsen mellem Frankrig og Italien i 1000 meters højde ligger den rustikke Vievola bane som kombinerer golf og storslået natur.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.